City Beach Hua Hin
HuaHin.dk
Hvis du gerne vil bo helt ned til denne dejlige strand, og samtidigt være helt i centrum af byen, så kan Hilton Hua Hin være det helt perfekte valg, da hotellet har have og swimmingpool lige ned til stranden.
Den bedste strand i Hua Hin..måske !
Vandet ved stranden i byen er som oftest ganske roligt og sandet er altid dejligt blødt. Mange turister glæder sig naturligvis over at være tæt på de mange restauranter og shoppingmuligheder som er lige i nærheden.
Hua Hin Sol og Strand
Aktiviteter på stranden
Hua Hin er et af Thailands bedste og mest populære steder for kitesurfing og du vil således ofte i de sene eftermiddagstimer se mange kitesurfere i vandet ud for stranden i Hua Hin city.

Et særegent syn er det at betragte de mange kitesurfere der som oftest benytter den sydlige del af stranden og således aldrig kommer i kontakt med de almindelige badende turister.

Stranden i Hua Hin er en rigtig dejlig sandstrand og de fleste steder meget børnevenlig med mulighed for at soppe i vandet flere meter ud fra kysten.

De fleste steder langs stranden er det muligt at leje strandstole og parasoller, samt købe mad og drikke i restauranter og mindre boder.
God strand i hua hin
Er der stadig strandstole og solsenge i Hua Hin?
Dette er et spørgsmål som ofte bliver stillet til os og svaret er kort og godt JA !

Du kan tage det helt roligt! det er ikke forbudt at opstille strand- og solsenge i Hua Hin og der er stadig begge dele OG parasoller på stranden i Hua Hin. Undtaget er dog om onsdagen hvor stranden skal "hvile"...som militæret har bestemt det. 

Du kan dog stadig uden problemer ligge på stranden og gå i vandet om onsdagen, men dagen er altså beregnet til fred og ro og måske lidt oprydning på stranden.
Bedste strand i Hua Hin City
Militæret har opsat forholdvis strikse regler for, hvem der må sælge og udleje hvad på selv stranden og hvor langt ud stole og parasoller må sættes. Dermed også sagt at de "forretningsdrivende" nu skal have en autorisation for at drive virksomhed på stranden.

Hvis du eks. tager til Phuket og Pattaya, så er der visse strækninger på stranden, hvor det er helt forbudt at opsætte strandstole. Endnu ser det ikke ud til at være tilfældet i Hua Hin, om end der måske godt kan være strækninger hvor der ganske enkelt bare ikke er uddelt nogen autorisationer.

Tilbage til De 7 Bedste Strande i Hua Hin

Din annonce her på HuaHin.dk ?