Hua Hin ved den thailandske bugt..
Hua Hin blev i tiderenes morgen Thailands første rigtige badeby og en populær weekend- og ferie destination særligt for de lidt bedre stillede af Bangkoks familier. En væsentlig årsag til dette er at jernbaneforbindelsen, som blev færdigbygget omkring år 1910 gjorde det nemt for Bangkoks indbyggere, at komme ud og nyde livet ved havet i ferier og weekender.
Idag er Hua Hin inde i en rivende udvikling og infrastrukturen forbedres år for år og kommer du til byen med blot et par års mellemrum så vil du med garanti blive overrasket over hvad der er sket af nye tiltag i mellem tiden. Der bygges konstant nye ferieboliger og hoteller og det sker i en voldsom fart og byen udvider sig hele tiden særligt mod syd og området omkring Takiab Beach. Nye shoppingcentre, vandlande og diverse aktivitetstilbud tilføjes løbende så Hua Hin har idag alt hvad der kræves af en moderne feriedestination, men har på samme tid bevaret sin charme..
På nedenstående fotos kan du se hvordan stranden i Hua Hin ser ud idag (venstre) og hvordan den tilsvarende så ud i gamle dage, før masseturismen slog til..
Hua Hin - set med danske turistøjne..
Hvis du endnu ikke har besøgt Hua Hin så vil nedenstående sikkert interessere dig.
På et tidspunkt bad vi nemlig vores brugere på Facebook om at færdiggøre følgende sætning:
Det bedste ved Hua Hin er____________
Her kan du se nogle af de mange svar der kom og måske du nu bliver overbevist og at turen skal gå til Hua Hin næste gang du skal på ferie !