Thai kultur og skikke - HuaHin.dk
Kultur og skikke i Thailand
|
|
Det Thailandske folk er kendt for deres smilende og venlige væsen, samt deres gæstfrihed og tolerance over for andre kulturer og gæster i deres land. Af denne grund vil de thailanderne også bære over med vesterlændingenes eventuelle små fejltrin ifht. den normale "etikette", og det er derfor for den almindelige turist også meget svært helt at træde ved siden af. Vær derfor venlig og smilende som thailænderne selv, undgå konfrontation og lad være med at fornærme kongehuset eller religionen, så er du rigtigt godt på vej.
Af nedenstående kan du se en omtale af nogle af de punkter, som vi synes du måske bør være lidt opmærksom på i forbindelse med din rejse i Hua Hin.
|
src="http://pagead2.googlesyndication.com/pagead/show_ads.js">
Monarkiet/Kongehuset|
Alle medlemmer af den kongelige familie respekteres af thailanderne nærmest som værende gudommelige og bør af alle gæster i landet respekteres på samme måde. Negative bemærkninger om den kongelige familie, skal derfor absolut undgås og kan i yderste tilfælde resultere i fængselsstraf.|
Religion
|
Fornærm aldrig nogen religion, uanset om det er hovedreligionen Buddisme eller nogen anden religion. Du bør altid følge de henvisninger der fremgår af diverse informationsmateriale ved templerne eller andre religiøse steder. Dette kan eksempelvis være påbud om at klæde sig "pænt" og ikke bære ærmeløse t-shirts eller shorts, hvilket ofte er anset som værende upassende.
|
Social etikette
|
I de fleste turistområder af thailand, og specielt i de større byer såsom eks. Bangkok og Hua Hin er den vestlige væremåde og skal vi kalde det "omgangen med andre mennesker" rimeligt velkendt. I den nordlige del af landet, og ude på landet generelt, er det thailandske folk lidt mere traditionsbundne og det er her måske lidt mere hensigtsmæssigt at gebærde sig "korrekt".
Thai hilsen
|
Thailænderne hilser på hinanden med den velkendte "Wai" hilsen hvor man holder håndfladerne sammen lidt som når man beder. Proceduren er den at de normalt er den umiddelbart yngste person der hilser på den ældre hvorefter denne hilser tilbage. De fleste thailændere sætter pris på at også udlændinge benytter sig af denne hilsemåde, om end de fleste er bekendt med den vestlige måde at hilse på med håndtryk.
Følelser
|
At fremvise sine kærlige følelser over for kæreste eller ægtefælde anses som værende upassende og noget som hører privatlivet til. Dette er den almindelige holdning og sådan som det opfattes. Selv om thaierne på de fleste turiststeder må anses at være bekendt med den mere frie vestlige holdning til disse ting, bør man udvise den respekt som det er ikke at kysse når andre mennesker er tilstede.
På den anden side er det heller ikke velset at man hidser sig op eller kommer med vredesudbrud og dette er nok et af de områder hvor vi vesterlændinge ofte kommer galt af sted eller egentligt for mindre ud af situationen end hvis vi havde klaret tingene med et smil. Bliver du gal og skælder ud på en thai kommer du sjældent nogen vegne og det kan måske være svært at håndtere hvis du måske med rette føler, at du under normale omstændigheder er berettiget hertil. Thaierne er et smilende folk og det anses som værende af allerstørste vigtighed, at man ikke taber ansigt på denne måde. Har du børn med på ferien, så tænk også over det når du måske føler trang til at irettesætte dem. Det anses nemlig heller ikke for pænt at skælde sine børn ud offentligt.
Påklædning og fremtoning
|
De fleste thaier ligger en stor vigtighed i personlig hygiejne og ussendemæssigt ordenligt fremtoning.
T-shirt og Tank-tops og shorts er derfor for de fleste thaier kun velset og bæres på standen. Selv om de er vant til at se vesterlændinge bære denne påklædning på alle tider af døgnet i det varme klima, bør man under besøg på finere restauranter i byen og på hotellerne måske lige se om man kan matche etikketen på dette område.
|