Hua Hin byder på mange forskellige muligheder for overnatning, lige fra det helt enkle guesthouse til ca. kr. 100 pr. overnatning, til de mere luksuriøse internationale hoteller som ligger i midtbyen. De fleste guesthouses ligger koncentret i cityområdet, ligesom de helt store ferieresorts såsom Hilton og Marriot også ligger i city, mere eller mindre ved stranden..
Fra city og mod nord findes der ikke så mange overnatningsmuligheder, men hvis man tager strækningen mod syd ligger der det ene hotel efter det andet. Striben af hoteller fortsætter helt ud til Takiab stranden som ligger ca. 5-10 km mod syd.
HuaHin.dk & IDO24 giver dig mulighed for at reservere Hotel i Hua Hin
HuaHin.dk samarbejder med IDO24 som er en af Thailands største hotelbureauer med mere end 2500 kvalitets hoteller i deres bookingsystem. Ved at klikke på nedenstående links finder du billeder og beskrivelse af nogle af de mest populære hoteller i Hua Hin. Du har mulighed for at se priser omregnet til danske kr. og via ganske få klik booke dit hotelværelse direkte på siden. Et rigtigt dansker hotel i Hua Hin må siges at være Hua Hin Blue Wave Hotel som ligger helt ud til stranden på Takiab Beach. Hotellet er et middelklasse hotel med faciliteter som fitnessrum, alm. pool + børnepool, restaurant, kiosk og en skrædderbutik med en fantastisk dygtig skrædder. Hver aften kører hotellet gratis deres gæster til og fra hotellet ind til Hua Hin city.
Takiab Beach er et meget roligt område af Hua Hin ca. 10 km. syd for bymidten, og Blue Wave hotel er måske det hotel i Hele Hua Hin som ligger tættest på stranden. Stranden her er meget populær, især pga. dens rene vand og lidt roligere omgivelser end på citystranden. Her er også mere plads at boltre sig på og man ligger ikke som "sild i en tønde", hvilket specielt børnefamilierne plejer at sætte pris på, da man samtidigt er tæt på hotellernes faciliteter.
- Husk du kan bruge vores Debatforum og søge råd og vejledning fra andre Hua Hin rejsende.